fredag den 14. november 2014

Stilstand er også en tilstand

Det er i de stillestående perioder vi har tid til at registrere hvad vores inderste prøver at fortælle os.
For de af os der altid har haft brug for at føle kontrol over vores liv og vide hvad næste skridt skal være, kan tabet af kontrollen netop være den trigger, der udløser vores inderste sjælspotentiale.
Der er noget næsten desperat over behovet for kontrol - vi tør ikke risikere at overlade noget til tilfældet. Vi bliver bange for stilstanden - for nu kan vi høre vores egen stemme.

Det er når vi er ude af vores comfort zone, tingene flytter sig og livet begynder at ske. Det er som oftest ikke noget vi frivilligt kaster os ud i, men nogen gange spiller tilværelsen os et puds og vi bliver rykket op fra vores sikre tilholdssted. Det kan være skilsmisse, alvorlig sygdom, at miste sit drømmejob.......nogen gange er vi så heldige, at det hele vælter ind over os på en gang og så er der frit valg på hylde 1. Hvor skræmmende, truende og fuldstændig grænseoverskridende det end lyder, så er det netop det optimale udgangspunkt for at genopdage sig selv og finde en ny vej videre gennem livet. Du har altid et valg - at blive hvor du er i angst og magtesløshed...... Eller tage imod udfordringen og lytte til hvad din sjæl egentlig har prøvet at fortælle dig længe - at der ligger en anden vej og venter på dig og at glæden er indenfor rækkevidde.



Hvorfor har jeg mistet drivkraften?
Kvinde(M) i 30'erne kom til mig for at få hjælp til at genfinde sit drive. M var for et par år siden gået ned med arbejdsrelateret stress i kombination med, at et familiemedlem blev ramt af livstruende sygdom og hendes parforhold fik en uønsket afslutning. Der var bestemt ikke sparet på noget her af udfordringer. Efter en overstået klinisk depression og fortsat medicinering kunne M ikke forstå hvorfor hun stadig ikke kunne få kontakt til sit "gamle jeg". Hun plejede at være supereffektiv projektleder på højt plan og nu kunne hun ikke engang huske hvornår hun sidst havde været i bad. M var klar over at hun snart blev nødt til at flytte sig mentalt, dagpenge varer ikke evigt længere og hun brød sig egentlig heller ikke om det liv hun levede nu: uden arbejde, uden børn, uden parforhold.
M var begyndt at bruge dagene på mere kreative ting som at bage, sy, male mm og hyggede sig egentlig med det, men det gav jo ingen mening i forhold til at komme tilbage i arbejde. Hun havde oprindeligt et kulturhistorisk baggrund indenfor det mere kreative område, men havde ikke brugt det i sit arbejde i mange år.

Terapien indledes
Terapiens indgangsvinkel blev "hvorfor har jeg mistet drivkraften?"
M var meget hurtigt dybt nede i underbevistheden og fik et billede af en rødhåret kvinde i en skov, i en meget trist og forvirret tilstand. Det viste sig at kvinden havde forladt sine 3 børn og ægtemand af desperation. Hun var fortvivlet over sit liv og dets begrænsninger og manglende muligheder i slutningen af 1700-tallet. Der var så meget hun havde lyst til, men hun måtte nøjes med sin plads som mor og hustru og styre hjemmet, så hendes mand kunne passe sit.

Hun var opvokset med en kunstnerisk far og kontrollerende mor og havde arvet noget fra begge. Som voksen prøvede hun at efterligne sin mors rolle og opfylde sine forpligtelser, men det gjorde hende ulykkelig. Som barn var hun lykkeligst når hun tilbragte tiden med sin far i hans træskærer-værksted, hvor han fremstillede skulpturer og 3-delte kirkealtre. Hun brugte også meget af sin tid i naturen og elskede friheden i skovene. Som hun blev ældre var hun meget bevidst om de begrænsninger livet bragte hende og valgte at gifte sig i håbet om større personlig frihed, end hun oplevede som enlig ung kvinde. M blev imidlertid slemt skuffet - friheden kom ikke, men ansvar, forpligtelser og 3 børn. Da hun fødte det sidste barn, en datter, kan hun mærke følelsen af at have gjort sin pligt, nu kunne hun slippe fri. M bliver i ægteskabet til det yngste barn er 5 år, hvorefter hun planlægger sin flugt og forsvinder til et andet land(Nord-Amerika). M beskriver hvordan hun tænker, at datteren som 5-årig har fået det hun har brug for, fra hende - der er ikke mere at give, så nu må hun godt gå.....

På sin flugt tilbringer hun en lang nat i en skov, hvor hun føler sig gå i pagt med naturen og forlader sit gamle liv og forpligtelser. Hun affører sig det fine tøj og al pynten, skridt for skridt som en symbolsk tilbagevenden til den oprindelige natur, hun var en stor del af som barn.

I sit nye liv forsørger hun sig selv ved hjælp af sine kreative evner, lært af faderen. Det bliver et godt liv, men der er altid savnet og skyldfølelsen. Alting har en pris erfarer hun, men hun fortryder ikke. Det var et nødvendigt valg for at redde sig selv.

Indsigten
M er meget berørt af valget om at leve med naturen og i kraft af sine kreative evner - hun mærker i hele kroppen genkendelsen af ønsket om at leve i fantasiens og kreativitetens verden, i stedet for den projektlederverden hun har været en del af. M fortæller at hun som barn i dette liv, var tæt knyttet til naturen, men ikke har opsøgt den længe.

Der er også den ekstra indsigt for M, at opleve på egen krop, at der kan være uopsættelige grunde til, at en mor vælger at forlade sine børn. M er adopteret og har naturligvis haft mange overvejelser gennem livet, om hvorfor hun blev fravalgt af sin mor.

Efterspil
Et par dage senere taler vi om terapien og M er meget tilfreds med de indsigter og oplevelser hun fik. Det giver god mening mht at genvinde drivkraften - som jo var den oprindelige grund for at hun opsøgte mig. M kan se hvorfor hun søger mod de mere kreative værktøjer - måske er det på tide at vende tilbage til hendes oprindelige udgangspunkt og være tro med de inderste længsler......og ikke hvad hun tror omverden forventer. Længe har hun undertrykt hvad hendes inderste har prøvet at fortælle hende - nu er det blevet nemmere at lytte igen.