En kvindelig klient(L) ønsker at få indblik i, hvorfor hun føler kæresten prøver at kontrollere hende og hvorfor hun kæmper så hårdt imod hele tiden. Det skaber store spændinger i deres forhold, der tit føles som en konstant krig om hvem der er den stærkeste. L har aldrig været i et forhold før, hvor hun har følt sig så provokeret af sin partner som i dette tilfælde. Samtidig er L overbevist om, at det er meningen hun skal være sammen med sin partner. Deres forhold har varet 3 år, de er begge skilt fra tidligere forhold og bor nu sammen. Partneren har hjulpet L på mange områder og støtter op om hendes livsvalg både økonomisk og mentalt.
L beskriver hvordan hun nærmest instinktivt gør modstand hver gang hendes partner forsøger at bestemme noget eller har taget beslutninger på begges vegne. Bølgerne kan gå ret højt. L kan også ofte hører sig selv nedgøre partnerens meninger, uden at tænke nærmere over det. Det sker helt automatisk, med en følelse af at ”han skal ikke tro han ved noget om det”. Partneren er meget dominerende, og kan godt kan lide at være manden i huset. Han har i tidligere forhold altid været den mest intelligente og mentalt overlegne, men har i dette forhold fortalt hvordan han føler de er mere ligeværdige og giver hinanden godt modspil. L ser det som sin opgave ”at holde ham på plads. Han skal ikke tro han bestemmer”.
Terapien starter
Da vi starter terapien får L hurtigt et mentalt billede af hvidt stof, der flagrer foran hende. Det manifesterer sig som en prærievogn og hun befinder sig gående bagefter den. Vi er i USA ca 1850, hun er 16 år gammel og hedder Ingrid. Hendes familie er på vej fra deres hidtidige hjem i Connecticut til Texas, hvor hendes far vil realisere sin drøm om at blive rig på kvægavl. Hun er uvenner med sin far, der har skældt hende ud. Tidligere på dagen har hun spildt deres middagsmad på jorden, da hun blev forskrækket over en slange. Faren var meget opfarende og hun føler det er uretfærdigt.
Jeg beder L gå længere tilbage, til tiden før de begynder rejsen mod vest. Hun beskriver et roligt og godt liv. De bor i et lyseblåt træhus med hvid veranda, hendes mor har lyst hår og hendes forældre stammer oprindeligt fra Skandinavien. Ingrid er meget intelligent og holder af at gå i skole. Hun drømmer om at blive læge, selvom det er meget usædvanligt for en kvinde i den tidsperiode. Hun ønsker at læse videre og videreuddanne sig. Det er meget følelsesladet for L at opdage hendes gamle ønske om at blive læge. Hun spænder i hele kroppen og jeg må afspænde hende med Reiki og farveterapi, inden vi kan fortsætte.
Hendes far beslutter at sælge alt og tage hele familien med vestpå for at realisere sin drøm. Ingrid opfatter det som et overgreb, han er generelt meget dominerende og kontrollerende og det bestemmer hvordan resten af hendes liv skal se ud. Hun er ulykkelig og vred på faren. Hendes mor føler hun ikke tager del i beslutningen. Familien slår sig ned i en mindre by i Texas og faderens drøm bliver igangsat. Han bliver aldrig rigtig rig, men de klarer sig fint. L kan se sig selv som Ingrid, ridende rundt mellem kvæget og hjælpe til på farmen. Hun bliver gift og får 3 børn, hvoraf den ældste søn bliver læge.
Jeg spørger L om der var noget hun kunne have gjort anderledes i det liv, der ville have ændret udfaldet. L tænker lidt og fortæller så, at hun kunne have spurgt om at blive boende hos deres naboer i Connecticut og fortsat sin uddannelse. Det havde bestemt været en mulighed. Så beder jeg L om at se hvordan hendes liv ville have været forløbet, hvis hun havde valgt at gøre sådan. L beskriver så et liv fordybet i studier. Hun bliver læge og også gift, men får ingen børn. Hun starter et uddannelsessted for sygeplejersker i en storby på østkysten, og beskriver hvordan de studerende går rundt i stribede kjoler. Jeg kan mærke på L at det liv hun beskriver nu er lige så virkeligt for hende som den tidligere udgave.
Indsigt og genkendelse
Jeg spørger L om hun kan se hvad hun skal lære fra denne inkarnation. Det første der kommer til hende er en indsigt der fortæller, at der er mange måder at viderebringe sine evner på. Her mener hun, at da hendes søn bliver læge, men ikke hende selv, har hun alligevel bidraget med at bringe drømmen videre. Hun fik et godt liv, selvom hendes egen drøm ikke blev realiseret. L lærte også, at man har en mulighed for at tage ansvaret for sit eget liv og dermed have en chance for at ændre det uhensigtsmæssige.
Jeg spørger L om der er nogen fra dette liv i USA som hun genkender fra sit liv i dag? L studser først lidt over spørgsmålet, mærker så efter, griner lidt og siger: ”min partner i dag og min far dengang er den samme person!” Dette fik alting til at falde på plads for L i forhold til hendes oprindelige grund for at prøve en regressionsterapi. Hun har haft en instinktiv angst for at lade sin partner bestemme over hende, og har derfor kæmpet imod konstant. Det vigtigste var altid ikke at lade ham få sidste ord eller lade ham bestemme noget uden kamp. L kunne nu se hvor denne modvilje mod at lade sige kue var opstået fra. Samtidig fik L også den indsigt, at hun og hendes partner nu havde fået en ny chance til at udvikle sig sammen. L skal lære at tage ansvar for sit eget liv og hendes partner skulle denne gang hjælpe hende med at realisere hendes livsvalg i stedet for at modarbejde det. Samtidig skulle han lære at slippe behovet for kontrol – han var ikke længere hendes far, men hendes partner.
Opfølgning
Et par uger senere taler jeg igen med L der fortæller, at straks hun trådte ind af døren derhjemme, kunne hun mærke et skift i stemningen. Den var ikke så anspændt og hun lod sig ikke mere provokere af sin partner på samme måde som tidligere. Hun var nu bedre i stand til at se hvor meget hjælp hendes partner gav hende. Hjælp der muliggjorde et karriereskifte og længere periode med lav indkomst. Hun var også i stand til at håndtere problemerne i parforholdet på en anden måde, der ikke skabte helt så mange konflikter. Derved ændrede hendes indstilling sig og efterfølgende også hendes partners, da han ikke længere mærkede en provokation der krævede at blive kontrolleret.
Sjælevenner og livsopgaver
Hvis man interesserer sig for reinkarnation og livet mellem livene, er det almindeligt anerkendt at vi alle hører til i en sjælegruppe. Som oftest vil vores partnere og nære venner være fra samme sjælegruppe. Som regel kommer vore børn og forældre fra tilstødende sjælegrupper. Vi vælger selv de konstellationer vi kommer ned i, med det formål at lære noget nyt og derved hæve vores udviklingstrin. Hvis vi har gjort noget forkert mod andre, får vi på et tidspunkt en chance for at gøre det godt igen. Ligeledes med livsopgaverne: hvis vi ikke har lært det vi skulle sidste gang, får vi en endnu en chance for at gøre det bedre. Det er ikke et spørgsmål om hævn, alt sker med kærlighed. Vores partnere melder sig nogen gange til at være dem, der skal lære os noget nyt om os selv – enten ved at være provokerende eller ved at være kærlige. Vores sjælevenner kan vi møde på forskellige tidspunkter i livet. Det kan være en tæt ven vi har kendt fra vores barndom, men det kan også, som i ovenstående tilfælde, være en person der kommer til os på et senere tidspunkt i vores liv. Vi kan have aftalt med vores sjæleven at vi skal være i et kærlighedsforhold i denne inkarnation, men det kan også ske at sjælevennen kommer i skikkelse af en person der hjælper dig videre i den retning du har behov for, for at løse din livsopgave. Det kan være en meget dyb oplevelse at møde en sjæleven. Du genkender instinktivt personens energi og vil ofte meget hurtigt føle en stor fortrolighed og samhørighed.
Den viden vi har i dag vedrørende reinkarnation, sjælevenner og livsopgaver, er fremkommet gennem mange års dokumenterede terapier, både herhjemme og i udlandet. Hvis du er blevet interesseret i at læse mere om tidligere liv og reinkarnationer, der involverer nuværende partnere og familiemedlemmer, vil jeg anbefale dig at læse Michael Newtons bøger om sjælerejser og livet mellem livene. Den type terapi jeg udfører er healings-regression, mens Newtons er hypno-regression.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar